Fremleje

Reglerne om fremleje findes i vedtægternes § 13.

§ 13

Stk. 1. En andelshaver kan kun fremleje eller fremlåne sin lejlighed med bestyrelsens skriftlige tilladelse, som kun kan gives, når en andelshaver af særlige grunde midlertidigt må fraflytte sin lejlighed for en kortere periode. Bestyrelsen skal endvidere godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet. Den fraflyttende andelshaver skal straks skriftligt meddele administrator sin midlertidige nye adresse. Og den fraflyttende andelshaver skal fortsat foranledige den månedlige boligafgift indbetalt til administrators kontor.

Stk. 2. Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte betingelser.

Stk. 3. Erhvervsandelshavere er berettiget til at foretage fremleje i overensstemmelse med de indgåede lejekontrakter og Lejelovgivningen.